8 ÅRS SERVICEAKTIVERET OPEL CARE GARANTI

ELBIL MED EKSTRA SIKKERHED OG TRYGHED

Har du en 100% elektrisk Opel personbil, kan vi nu tilbyde en garanti, som dækker i helt op til 8 år. Opel Care er serviceaktiveret, så for hvert service du får udført hos os, kan du opnå forlængelse af de 2 års fabriksgaranti. Din bil skal blot være under 8 år og have kørt under 160.000 km. 

DET BLIVER IKKE TRYGGERE

Din nye Opel kommer med 2 års fabriksgaranti.
Efter udløbet af den 2-årige fabriksgaranti kan du aktivere yderligere 2 års eller 25.000 km garanti (alt efter hvad der kommer først) ved at få foretaget et serviceeftersyn efter fabrikkens anvisninger hos et autoriseret Opel-værksted.

 

Dette kan du fortsætte med at gøre, indtil bilen fylder 8 år eller har kørt 160.000 km (alt efter hvad der kommer først).

 

 

VILKÅR OG BETINGELSER

Opel Care giver dig endnu mere sikkerhed og tryghed i dit elektriske bilkøb. Herunder kan du læse mere om dækningsomfanget samt vilkår og betingelser for at opnå de op til 8 års garanti. 

FORDI VI CARE

Opel Care gælder for alle nye, 100 % elektriske personbiler, der er solgt af Opel Danmark til en af vores autoriserede Opel-forhandlere samt indregistreret og udleveret af den pågældende forhandler efter den 1. november 2025.


Ejer du allerede en elektrisk Opel-personbil, kan du kontakte din lokale forhandler for at høre, om du har mulighed for at blive en del af Opel Care-programmet.

AKTIVER GARANTI MED ET SERVICE

Du får ikke bare 2 års serviceaktiveret garanti med hjem – din bil bliver også set efter i sømmene af de teknikere, der kender din Opel bedst.

De følger det serviceskema, som fabrikken har udarbejdet, og tilbyder altid originale reservedele, hvis noget skal skiftes.

Det er professionelt, ordentligt og trygt – præcis som en Opel skal være.

Læs mere om vores elbiler
Grandland Electric

FAQ - SERVICEAKTIVERET OPEL CARE GARANTI

 

 

Hvad er Opel Care?

Opel Care er en garantiforlængelse på 2 år eller 25.000 km (alt efter hvad der kommer først), som automatisk aktiveres, når der udføres service efter fabrikkens anvisninger hos et autoriseret Opel-værksted.

 

Det gælder for fuldelektriske personbiler, der er købt fra den 1. november 2025, som ikke længere er omfattet af fabriksgarantien, og som endnu ikke er fyldt 8 år eller har kørt 160.000 km.

Hvad dækker Opel Care?

Opel Care omfatter udskiftning eller reparation, afhængigt af det autoriserede Opel-værksteds vurdering, af defekte mekaniske, elektriske eller elektroniske dele, dvs. dele der på grund af en fejl umuliggør normal anvendelse af bilen, som den er beskrevet i instruktionsbogen.

 

Hvis andre dele i bilen er blevet beskadiget som følge af denne fejl, bliver de udskiftet eller repareret på samme betingelser.

 

Læs mere

Hvilke biler kan komme med i Opel Care?
Alle fuldelektriske Opel-personbiler, solgt af Opel Danmark til en af vores autoriserede Opel-forhandlere samt indregistreret og udleveret af den pågældende forhandler efter den 1. november 2025, er under 8 år gamle og har kørt mindre end 160.000 km, kan komme med i Opel Care.
Hvad hvis jeg har købt min fuldelektriske Opel før den 1. november 2025? Hvad er så mine muligheder?

I nogle tilfælde vil det være muligt at blive en del af Opel Care. Kontakt din lokale forhandler for at høre mere om dine muligheder for at blive en del af Opel Care.

 

Fuldelektriske Opel-personbiler, der er registreret før den 21. april 2025, vil ikke kunne blive en del af Opel Care.

 

Find min forhandler

Er Opel Care det samme som 2 års fabriksgaranti?

Nej, det er det ikke. Opel Care dækker mange af de samme områder som fabriksgarantien, men der kan forekomme undtagelser.

 

I modsætning til fabriksgarantien kan du ikke vælge et uafhængigt værksted til at udføre serviceeftersyn på din bil. Opel Care gælder kun for biler, der har fået foretaget service hos et autoriseret Opel-værksted, og hvor service er udført rettidigt og efter fabrikkens forskrifter.

Hvad er ikke dækket under Opel Care?

Opel Care omfatter ikke udskiftning af dele, der har været udsat for normal slitage, og hvor udskiftningen ikke er en direkte eller indirekte følge af en fabrikationsfejl.

 

Det kan for eksempel være filtre, bremseklodser og -skiver, belægninger, svejsninger, kabler, hjul, fælge, dæk, remme, olie og væsker.

Hvornår aktiveres Opel Care?

Opel Care aktiveres, når bilens fabriksgaranti vil være udløbet ved næste service.

 

Hvis din bil for eksempel er 1 år og 8 måneder, når den kommer til service hos et autoriseret Opel-værksted, tilknytter vi Opel Care, som automatisk bliver aktiveret, når bilen fylder 2 år.

 

I mellemtiden er det naturligvis fabriksgarantien, der gælder, så du kan være tryg ved, at bilen er dækket indtil næste serviceeftersyn.

Hvad koster Opel Care?

Opel Care er uden ekstra betaling for dig og er automatisk inkluderet i service hos din autoriserede Opel-forhandler.

 

Hver gang du sender bilen til service hos et autoriseret Opel-værksted og får udført service rettidigt og efter fabrikkens forskrifter, får du helt automatisk 2 års eller 25.000 km Opel Care (alt efter hvad der kommer først).

 

Det gælder dog kun, hvis bilen også tidligere er blevet serviceret rettidigt og i henhold til fabrikkens forskrifter.

Gælder Opel Care også i udlandet?

Opel Care gælder i alle EU-lande samt i Storbritannien.

 

EU består ved aftalens indgåelse af følgende lande: Østrig, Belgien, Bulgarien, Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien og Sverige.

 

Opel Care gælder i følgende lande – uanset hvor længe bilen opholder sig der: Frankrig, Spanien, Italien, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Østrig, Portugal, Polen og Finland.

For andre lande, der er omfattet af Opel Care, dækker ordningen ikke, hvis bilens ophold i landet overstiger halvfems (90) sammenhængende dage.

Er multimedia med i Opel Care?
Nej, fabriksmonteret multimedia er ikke omfattet af Opel Care, medmindre fejlen er opstået efter en OTA-opdatering (Over the Air).
Hvad sker der med garantien, hvis jeg sælger min bil?

Garantien følger bilen, så hvis de regelmæssige serviceeftersyn er overholdt, vil en eventuel ny ejer også få glæde af den ekstra tryghed.

 

Opel Care-programmets dækning er betinget af følgende:

  • Bilen skal altid have været anvendt og vedligeholdt i henhold til fabrikkens forskrifter, som angivet i bilens servicehæfte og instruktionsbog (eller den digitale version heraf) eller i bilens instrumentgruppe. Dette skal kunne dokumenteres med servicehæfte og servicefakturaer.
  • Hvis et af de foregående serviceeftersyn ikke er udført rettidigt og i henhold til fabrikkens forskrifter, kan Opel Care ikke aktiveres igen.
  • De udførte serviceeftersyn og kontroleftersyn, der er angivet i fabrikkens serviceplan, skal registreres i bilens servicehæfte. I mangel heraf skal kunden kunne fremlægge dokumentation for udførelsen af de omtalte eftersyn (serviceskema, fakturaer osv.).
  • Korrekte olie- og væskestande skal have været opretholdt til enhver tid i henhold til fabrikkens forskrifter.
  • Kun autoriserede Opel-værksteder må foretage reparationer omfattet af Opel Care.
Gælder Opel Care også for varebiler?
Nej, den gælder kun for fuldelektriske Opel-personbiler.
Er min Opel stadig berettiget til Opel Care, hvis jeg glemmer et serviceeftersyn?
Hvis din bil tidligere har været omfattet af Opel Care og du misser et serviceeftersyn, vil det være muligt at komme tilbage ordningen efter en karens periode på 30 dage og ved at få lavet et service serviceeftersyn på et autoriseret Opel-værksted.
Kan jeg komme med i Opel Care, hvis jeg tidligere har fået udført service på et uautoriseret værksted?
Ja, det er muligt, så længe serviceeftersynet er udført rettidigt og efter fabrikkens forskrifter. Hvis du har fået udført service hos et uafhængigt værksted, kan din Opel stadig blive en del af Opel Care efter en karensperiode på 30 dage. Det kræver blot, at du tidligere har været en del af Opel Care og bilen får udført et serviceeftersyn hos et autoriseret Opel-værksted, og at eventuelle mangler eller reparationer bliver udbedret.
Jeg har en brugt importeret Opel, er den omfattet af Opel Care?
Hvis der ved førstegangsregistrering af din elektriske Opel personbil er oprettet Opel Care, vil bilen være garanti­berettiget i Danmark. Hvis garantien skal forlænges, kræver det dog, at bilen serviceres hos en autoriseret Opel-forhandler i det land, hvor bilen blev førstegangsregistreret.