Se indholdet
Stellantis investerer knapt en milliard i fuld-elektrisk Opel Grandland

Stellantis investerer knapt en milliard i fuld-elektrisk Opel Grandland

Stellantis løfter sløret for store investeringer i Opels Eisenach fabrik i Tyskland, der i øjeblikket producerer Opel Grandland. Fabrikken, der har eksisteret siden 1992, skal opdateres, så den er klar til produktionsopstart af den nye fuld-elektriske Opel Grandland i andet halvår af 2024. Dermed bliver den tyske C-SUV første Opel på de nye Stellantis STLA platforme – Grandland skal bygges på STLA Medium platformen.

 

I øjeblikket producerer fabrikken biler med forbrændingsmotorer og plug-in hybrid, men i fremtiden skal den også kunne håndtere fuld-elektriske drivlinjer. ”Eisenach er den mindste fabrik, vi har i Tyskland, og den har vist en evne til hurtigt og effektivt at implementere kvalitetsforbedringer”, fortæller Arnaud Deboeuf, Stellantis Chief Manufacturing Officer. ”Ved at opgradere Eisenach til at håndtere Stellantis’ nye fuld-elektriske platform, STLA Medium, sikrer vi, at den dygtige arbejdsstyrke også fremadrettet vil udvikle og forbedre effektiviteten og kvaliteten af de biler, fabrikken producerer til glæde for vores kunder.

 

”Her i Thüringen har vi i de sidste 31 år bygget biler i høj kvalitet og samtidig forbedret vores konkurrencedygtighed. Vi holder os til samme plan, når produktionen af den elektriske Opel Grandland efterfølger går i gang”, udtaler Florian Huettl, Opel CEO og fortsætter: ”Beslutningen om at opgradere Eisenach fabrikken er endnu et vigtigt skridt for Opel på vejen mod at blive et fuld-elektrisk mærke i Europa i 2028”.

 

I 2018 var 12,4% af alle nye biler solgt i Danmark C-SUV’er. Siden er det tal steget støt og i årets fire første måneder, er næsten hver fjerde nye bil en C-SUV og dermed uden sammenligning Danmarks mest populære bilvariant. Opel er stærkt repræsenteret i de små elbils klasser med Corsa-e og Mokka-e. Den næste generation af Grandland skal styrke Opels fuld-elektriske tilstedeværelse i Danmark og gøre mærket konkurrencedygtig i landets største segment.