Se indholdet
Ny Opel Astra Electric

Ny Opel Astra Electric: Fuld-elektrisk 5-dørs og Sports Tourer

• Astra bliver elektrisk

• Energi-mådeholdenhed, teknologi, funktionalitet og flot design: Astra Electric som 5-dørs og ST

• 270 Nm, 416 km rækkevidde og en topfart på 170 km/t

• Astra til alle behov: forbrændingsmotorer, plug-in hybrider og nu fuld-elektrisk

• Dansk lancering i Q3

 

Et veludstyret Astra modelprogram i DK: Astra Electric forventes at være udstyret til tænderne

Opel præsenterer nu den længe ventede fuld-elektriske udgave af Astra - både som 5-dørs og i Sports Tourer varianten. Astra, der lige har vundet den prestigefulde AUTO BILD ”Golden Steering Wheel 2022” pris for bedste bil under 50.000 Euro, kommer i den elektriske udgave til at hedde Astra Electric. Dermed er Astra en af de få biler i C-segmentet, der tilbydes som både 5-dørs og stationcar og med drivlinjer, der inkluderer alt fra forbrændingsmotorer til plug-in hybrider og nu også en fuld-elektrisk udgave.

 

En energieffektiv drivlinje

 

Christian Haugaard, Direktør Opel Danmark, fortæller om udsigterne til at få Astra Electric i modelprogrammet: ”Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg glæder mig meget til en elektrisk Astra. Med Astra Electric stempler vi ind på det danske marked med et elektrisk produkt, der viser vejen for hvordan energi-mådeholdenhed, teknologi, funktionalitet og flot design sagtens kan gå hånd i hånd i hverdagen. Vores Astra line-up bliver dermed komplet, og vi tilbyder nu en Astra-drivlinje til ethvert behov”.

 

Den nye Astra har en elektrisk motor på 156 hk og 270 Nm moment. Den er udstyret med tre forskellige køreprogrammer, Eco, Normal og Sport, hvor den sidstnævnte har fuld motorkraft til rådighed. Topfarten er 170 km/t.

 

Astra Electric taler til de energiudfordringer, der optager vores hverdag. Den nye elektriske tysker er nemlig en af de mest energieffektive elbiler på markedet. Med et relativt lille batteri på 54 kWt, formår Astra Electric at køre 416 km på en opladning. Det svarer til 7,9 km på 1 kWt (12,7 kWt/100 km), og dermed spares der på de til tider himmelstormende kWt-priser. Det lille batteri sikrer også fornuftige ladetider. Astra Electric lader på en offentlig hurtiglader med op til 100 kW, der giver 80% batterikapacitet på ca. 30 minutter. Hjemmefra kan bilen lade med 11 kW fra den standardinstallerede 3-fasede lader.

 

Batteriet består af 102 batteri-celler fordelt på 17 moduler. De er placeret mellem akslerne i bunden af bilen og stabiliserer bilens tyngdepunkt – eller med Opels egne ord: gør bilen ”autobahn proof”. Batteriernes placering gør det også muligt at bibeholde pladsforhold og baggagerumsplads. Astra Sports Tourer Electric har derfor, ligesom på de andre drivlinjer, 516 liters bagagerum og med sæderne lagt ned op til 1.553 liter.

 

I Danmark: En veludstyret Astra Electric

 

Fra dansk side ved man endnu ikke meget om bilen, men Opel Danmark forventer lancering i Danmark i Q3. I Danmark er alle Astra modeller som standard udstyret med klassiske opel-dyder som fx de ergonomiske AGR-sæder, varme i rattet og to store 10” skærme kaldet Pure Panel. Den nye elektriske Astra forventes ikke på det punkt at skille sig ud fra resten af modelprogrammet i Danmark og mon ikke, man kan forvente, at Astra Electric får endnu mere fra Opels udstyrsgalleri – Fx de anerkendte Intelli-Lux LED® Pixel forlygter.