Værd at vide - gode råd til bilferien

Find Opel forhandler/værksted

GODE RÅD TIL BILFERIEN.

Før turen starter

For mange bilejere er ferie lig med kør-selv ferie. Du skal måske ud at køre langt med hele familien og fuld oppakning?

Her er en række ting, der er værd at huske og som kan gøre turen både mere sikker og behagelig for store og små.

Tjek bilens væsker

Tjek bilens bremsevæske, kølervæske og sprinklervæske.

Tjek oliestanden.

Tjek at lygter og dørlåse virker.

Kontrollér dækkene

Kontrollér om dækkene er beskadigede eller slidte, og at dæktrykket er korrekt. Er dæktrykket blot 0,5 bar for lavt, kan det betyde et merforbrug i brændstof på 2-3 %. Ifølge loven skal dækmønsteret minimum være 1,6 mm, men det anbefales dog at udskifte dækket ved 3,0mm.

Opdatèr navigationen

Få navigationsanlægget opdateret med det nyeste kort hos dit autoriserede Opel værksted. Et navigationsanlæg, der ikke er opdateret, kan skabe utryg kørsel og tage fokus fra vejen. Indstil ruten før I starter og placér udstyret, så forsædepassageren kan betjene det.

Få efterset aircon-anlægget

I vinterhalvåret bruges bilens aircondition-anlæg typisk ikke ret meget. Det kan give grobund for dannelsen af bakterier. Derfor er det en god idé at få efterset og renset aircon-anlægget på dit autoriserede Opel værksted inden kør-selv ferien, hvor den kolde brise fra anlægget er med til at sikre en behagelig tur.


Tjek autostolen

Kontrollér at børnenes autostol er monteret korrekt, og at selen slutter helt tæt til barnets krop. Hver femte autostol er ikke korrekt monteret. Problemet er størst ved selemonterede autostole. Derfor anbefales ISOFIX.


Husk sikkerhedsvest

Sikkerhedsveste er obligatorisk i mange lande og skal bæres, hvis I får driftstop på motorvejen. Husk også advarselstrekant, donkraft, hjulnøgle, førstehjælpspakke og ildslukker.

Hav udstyret i orden

Vi har alt det nødvendige udstyr, som kan sikre dig en tryg og behagelig kør-selv ferie i din Opel. Find præcis dét udstyr, du har brug for, i vores tilbehørskatalog hér.

 

Du kan for eksempel købe en Opel sikkerhedspakke med refleksvest, advarselstrekant og førstehjælpskasse, så du er forberedt, hvis uheldet skulle være ude.



UNDERVEJS PÅ TUREN

Undgå at køre mellem kl. 4.30-5.30 om morgenen på grund af kroppens døgnrytme. Det svarer ifølge Rådet

for Sikker Trafik til at køre med en promille på 0,8.

Hold pauser

Pas på lange monotone strækninger på motorveje. Kør aldrig mere end 8 timer i træk – og skift løbende chauffør undervejs. Risikoen for uheld fordobles efter den 8. time i bilen.

Pas på varmen

Hvis I skal sydpå, så beskyt bilens passagerer mod solen med solskærme. Husk at drikke ekstra meget vand, hvis bilen har klimaanlæg eller aircondition.

Aircondition virker nemlig dehydrerende på kroppen.

Pak med omtanke

De tungeste ting skal placeres nederst i bagagerummet og tættest på ryglænet. Kun lette genstande må placeres i tagboksen.

En hund på 600 kg

En hund på 25 kg, der sidder på bagsædet, vil ved en kollision ved blot 50 km i timen blive slynget igennem bilen med en vægt, der svarer til 600 kg.

En iPad, der ikke er fastmonteret, bliver til en dødelig frisbee, og en løs kuglepen bliver til et dødbringende projektil. Derfor: fastspænd alt i kabinen, eller læg det i handske- eller bagagerum.

 

Rigtig god kør-selv-ferie.

 

Pas på hinanden i trafikken!