Opel Værd at vide – øko-tips

Find Opel forhandler/værksted

OPELS BRÆNDSTOFBESPARENDE TIPS.

Fjern ekstra vægt!

  • Tjek kabinen og bagagerummet.
  • Fjern unødige genstande.

100 kg ekstra vægt kan øge brændstofforbruget med op til 5%.

 

Tjek dæktryk og -mønster!

  • Tjek dæktryk og mønster på alle dæk inklusive reservedækket. Testen skal udføres ca. hvert 14. dag på kolde dæk.
  • Påfyld dækkene med luft i henhold til specifikationerne i bilens instruktionsbog. Dæk med korrekt dæktryk har mindre rullemodstand, hvilket forbedrer brændstoføkonomien.
  • Pump luft i dækkene til det maksimalt tllladte. Et dæk med korrekt dæktryk har mindre rullemodstand.
  • Slidte og ødelagte dæk øger brændstofforbruget!

Dæk med et tryk på blot 0.2 bar under det anbefalede niveau øger brændstofforbruget med op til 2 procent.

Fjern udvendigt tilbehør!

  • Tjek bilen for tagboks, cykelholder, ekstra spejle etc.
  • Fjern udvendigt tilbehør, når det ikke er i brug.

En tom cykelholder på taget kan øge brændstofforbruget med op til 10 %. En tom cykelholder på anhængertrækket kan øge brændstofforbruget med op til 20 %.

 

Tjek olieniveau og kvalitet!

  • Tjek olieniveauet og graden af tilsmudsethed.
  • Tilsmudset motorolie kan øge brændstofforbruget.
  • Få udskiftet motorolien eller top den op.

Speciel lav-friktions motorolie kan spare dig op til 5 % brændstof. Men tjek instruktionsbogen for at sikre at den rette olie, der passer til din bil, påfyldes. Er du i tvivl om oliens farve, udseende eller konsistens, kontakt da dit autoriserede Opel værksted.

Tjek tilstanden, vægten og størrelsen på dine dæk!

  • Tjek tilstanden på dine dæk.
  • Brug af smalle dæk kan spare brændstof.

Brugen af brændstofbesparende/dæk med optimal rullemodstand kan spare dig op til 6 procent brændstof.

Kør blødt og i det rette gear!

  • Undgå hastig stop-og-kør kørsel.
  • Undgå at gasse voldsomt op. Brug følgende tommelfingerregler:

- Brug 1.gear ved start.

- Skift til 2.gear ved 20 km/t.

- Skift til 3.gear ved 30 km/t.

- Skift til 4.gear ved 40 km/h.

  • Ved automatgear skifter du gear ved at træde på speederen, så vær nænsom, når du accelererer.

Pludselig acceleration og opbremsning kræver mere brændstof.

 

Reducer dit energiforbrug!

  • Elektronisk udstyr i bilen forbruger brændstof.
  • Sluk for alt elektronisk udstyr, som du ikke har brug for.
  • Reducer brugen af elektronisk udstyr til et minimum; for eksempel behøver klimaanlægget ikke kører konstant, opvarmning af ruder og spejle bør også deaktiveres, når de er dugfrie.

Klimaanlæg kan øge brændstofforbruget med op til 10 %. Et energiforbrug på 400 W øger brændstofforbruget med op til 5 liter.

 

Tænk forud og kør konstant!

  • Tilpas din hastighed til trafikken.
  • Vær forudseende.
  • Undgå tæt kørsel bag forankørende.
  • Reducer hastigheden langsomt (afhængig af trafiksituationen) når du bremser.
  • Kør ikke aggressivt eller nervøst.

Hvis du følger disse anvisninger, kan du spare brændstof. En behagelig sideeffekt ved denne kørestil er mindre stress – du er mere rolig og mindre træt når du ankommer til dit bestemmelsessted.

Varm ikke motoren op!

  • En moderne motor kræver ikke at du gentagne gange træder på speederen før start.
  • Motoren behøver ikke stå i tomgang for at blive varm.
  • Den hurtigste måde at varme motoren op er ved at køre bilen.
  • Kør langsomt når motoren er kold.

Af miljøhensyn er det i nogle lande forbudt at holde i tomgang for at varme bilen op.

Sluk motoren når du holder parkeret!

  • Tommelfingerreglen er: sluk motoren, hvis du holder parkeret mere end 10 sekunder. For ældre biler gælder 20 sekunder.

 

Udledning af skadelige partikler er størst ved tomgang.