
Alle de praktiske egenskaber og den dynamiske elegance, der karakteriserer Opel Astra 5-dørs, er blevet overført til Opel Astra Sports Tourer – uden at gå på kompromis med lastkapaciteten og med en række yderligere fordele, når det kommer til praktiske egenskaber, funktionalitet og innovation, der gør hverdagen lettere.
Alle de praktiske egenskaber og den dynamiske elegance, der karakteriserer Opel Astra 5-dørs, er blevet overført til Opel Astra Sports Tourer. Det slanke, mandelformede forlygtedesign, lavt monterede blinklys, kombineret med den brede, lave kølergrill, gør et stort indtryk. De flydende linjer, der bliver smukt videreført i den vingeformede profil ind i A-stolperne giver et udtryksfuldt indtryk af den ekspertise, der er medgået til at skabe dynamisk, sportslig aerodynamik. Det hele bliver dramatisk understreget af den unikke vingeform på forlygterne.
Den lange, slanke sideprofil understreger navnet Sports Tourer. Den lange coupélignende taglinje smelter perfekt sammen med hækspoileren, mens C-stolpen flyder naturligt videre ind i den lidt højere taljelinje. Dette bliver yderligere understreget af de smukke, flot proportionerede ruder og det imponerende karosseridesign. Helhedsindtrykket er en sportslig, stilfuld bil med elegante rene linjer og tydelig aerodynamik, men med alle de praktiske funktioner og en rummelig kabine.
Set bagfra er det brede sportslige designudtryk helt tydeligt. Bagklappens skulpturelle form og den brede, store bagrude understreger dette yderligere. Baglygterne flyder sammen med taljelinjen, og bliver yderligere fremhævet af den vingeformede kontur. Den V-formede struktur, som er Opels varemærke, forener alle linjer i hele profilen, og fremhæver placeringen af Opel logoet bagpå og nummerpladeindsatsen. Den bageste kofanger giver et råt indtryk, og er både aerodynamisk og effektivt designet til nem af- og pålæsning, hvilket både giver den sidste finish og er praktisk anvendelig.
De svungne linjer og det vingeformede instrumentpanel harmonerer og giver en indbydende fornemmelse af luftighed og rummelighed. Materialerne i Opel Astra Sports Tourer forener førsteklasses håndværk med et praktisk design. Overfladerne er beklædt med blødt og nopret materiale i topkvalitet.
Kromdetaljer giver et teknisk, elegant indtryk af kabinen. Her finder du igen det vingeformede design, f.eks. i detaljer som ventilationsudtag, dørhåndtag og rat.
Der er lagt stor vægt på detaljerne i Opel Astra Sports Tourer – tag for eksempel designet og placeringen af knapper, som multifunktions-knapperne på midterkonsollen. Resultatet: En lækker, førervenlig kabine med fantastisk ergonomi.
Billederne kan vise ekstraudstyr.


