
Føler du dig sporty eller vil du bare ud at køre? Et tryk på en knap ændrer hele køredynamikken til stram sportskørsel eller en afslappet lang køretur uden at give køb på sikkerhed og stabilitet. FlexRide® er ekstraudstyr til Enjoy og Sport.
Større kørekomfort, bedre køredynamik og styrerespons med mindre støj og vibrationer er nogle af de fordele, du får, med undervognen i Opel Astra. Sammenlignet med sin forgænger er Opel Astras profil øget med 56 mm foran og 70 mm bagpå. Det giver en bredere kontaktflade og stabilitet, forbedringer, du kan takke undervognen for.
Som et yderligere raffinement er akselafstanden blevet 71 mm større, sammenlignet med den tidligere model. En øget vridningsstyrke giver en robust platform for ophænget og bidrager til mindre støj, færre vibrationer og modstandsdygtighed.
Opels ingeniører var de første, der kombinerede en compoundaksel med det såkaldte Watts-link i bagakslen. Princippet med det såkaldte Watts-link har været kendt i over 200 år, og er hovedsageligt blevet anvendt i racerbiler. Princippet er ganske ukompliceret.
Watts-link benyttes i bagakslen for at forhindre sidelæns bevægelse mellem akslen og karosseriet. Watts-linket består af to vandrette stænger med samme længde, der er monteret på hver side af undervognen. Mellem disse to stænger er der forbundet en kort lodret stang, hvis centrum er monteret midt på akslen. Resultatet er, at en påvirkning fra siden straks bliver kompenseret med samme kraft på den anden side, hvilket giver større stabilitet. Den største fordel ved dette kompakte system er, at det effektivt forhindrer sidelæns bevægelser af akslen, hvilket giver en problemfri kørsel og forbedret manøvrering.
Forstil dig en bil, der hele tiden tilpasser sig vejforholdene og din kørestil. Du kan vælge en bekvem cruiser eller en dynamisk sportsvogn med et tryk på en knap. Det er netop det FlexRide-systemet handler om.
FlexRide®-systemet reagerer omgående og tilpasser sig din kørestil. Continuous Damping Control (CDC) justerer støddæmperindstillingerne. 4-kanals ABS med elektronisk bremsekraftfordeling, traction control, og ESP®Plus arbejder sammen for at give en fantastisk køredynamik.
Med FlexRide®-knapperne kan du ændre hele køredynamikken med et tryk på en knap. Vælg mellem tre indstillinger ‘Sport, ‘Tour og ‘Normal – alle optimeret til forskellige køreforhold fra stram sportskørsel eller en afslappet lang køretur med stor sikkerhed og stabilitet. FlexRide® er ekstraudstyr til Enjoy og Sport.
Billederne kan vise ekstraudstyr.


