
Opel Astra sætter høje standarder for ergonomi, opbevaringsmuligheder og levering af en stor og varig komfort til fører og passagerer.
Ergonomiske sportsforsæder
Uanset hvordan eller hvor langt du kører, er sædekomfort af vital betydning. Det ergonomiske sportssæde (ekstraudstyr) er justerbart med bl.a. 4-vejs lændestøtte, så du kommer til at sidde perfekt.
Og den justerbare sædehynde giver føreren god benstøtte. I den øverste ende af skalaen kan du få Opel Astra med perforeret læder og opvarmning. Men, hvis du foretrækker det, giver stofudgaven samme ergonomiske støtte.
Det ergonomiske sportsforsæde er godkendt og anbefalet af AGR (Aktion Gesunder Rücken e.V.), en tysk forening, der har fastlagt de ergonomiske krav til bilsæder. Både det ergonomiske sportsforsæde i læder og stof er ekstraudstyr.
Den elektriske håndbremse, der betjenes via en knap, giver både større parkeringssikkerhed og mere komfort for føreren. Kombineret med Hill Start Assist og Hill Hold, som begge er med til at hindre, at bilen ruller tilbage, når du stopper på en bakke, får dette dig hurtigt og problemfrit i gang med større komfort og sikkerhed. Elektrisk håndbremse er ekstraudstyr.
Elektronisk klimakontrol, to-zonet
Luftkvalitet og temperatur er vigtige for den indvendige komfort. Den elektroniske klimakontrol (ECC) har et lavt støjniveau og et konstant behageligt klima med individuel temperaturindstilling for fører og forsædepassager. Luften bliver filtreret gennem et kulfilter og både fører og forsædepassager kan vælge temperaturen individuelt. ECC har delvis re-cirkulering af luften for bedre opvarmning og nedkøling. ECC er standard i Astra Sport.
Det elektriske soltag har hæve-/skydefunktion. Konstruktionen gør, at små fingre ikke kan komme i klemme. De tonede glas fungerer som en ekstra lyskilde, og et indbygget solgardin dækker for at forhindre at uønsket stråling fra sollyset trænger ind. Det elektriske soltag er ekstraudstyr.
Infotainmentsystemer
Det integrerede infotainmentsystem i Opel Astra er både lækkert og intuitivt at bruge og en fryd for øjet, uanset om du modtager trafikinformationer, dynamisk navigeringsvejledning, lytter til din foretrukne radiostation eller din MP3-afspiller.
Du kan vælge fra stereo CD/radioen med MP3-afspilning og aux-in til det topmoderne Navi 900 Europe med 7” farvedisplay med 3D-kortvisning i fugleperspektiv samt indbygget 8 GB SD-kort, hvor du kan gemme navigationssoftwaren til over 30 europæiske lande og en stor rejseguide med billeder. Navi 900 har et CD-drev til lydfiler og stemmegenkendelse til navigation, telefon, radio og CD/USB lige ved hånden. Andre avancerede funktioner er en logbogsfunktion og automatisk meddelelse om interessepunkter. CD 300 er standard i Enjoy og Sport. Navi 900 er ekstraudstyr.
For tilslutning af mobiletelefonen kan du som ekstraudstyr vælge mellem en trådløs Bluetooth™ løsning eller et integreret system med telefonspecifik holder, der oplader mobiltelefonens batteri. Alle vigtige telefonfunktioner kan betjenes via rattet, frontpanelet eller stemmeangivelse. Mobiletelefonportaler er ekstraudtyr.
Med Opel Astra kan du få ført lyden langt ind i det 21. århundrede med det exceptionelle Infinity-lydsystem, der giver den absolut bedste lydoplevelse. Systemet anvender 7 x 45 W direkte kanaler med DSP (Digital Signal Processors) til de ni højttalere. Audiosignalet er digitaliseret til at blive finindstillet sammen med Digital Sound Processing (DSP), så du får den bedste lyd. For dig betyder det bedre all-round lydgengivelse under alle kørselsforhold. Infinity®-lydsystemet er ekstraudstyr.
Opel Astra har utallige praktiske, gennemtænkte opbevaringsmuligheder. Opel Astra har bekvemme opbevaringsrum inden for førerens og passagerernes rækkevidde. Der er lommer på forsædernes ryg, lommer i dørene, et opbevaringsrum i førersiden, kopholdere for og bag, et stort handskerum og opbevaringsplads i midterarmlænet bag – afhængigt af udstyr er der i alt 19 opbevaringsmuligheder til små og store genstande.
De foldbare splitbagsæder giver mulighed for en ekstra lastkapacitet fra 370 til 1235 liter. Det unikke FlexFloor®-system med tre indstillinger giver endnu større fleksibilitet. Det kan sænke gulvet og maksimerer lasthøjde - og volumen. FlexFloor gør det nemt at anbringe mange forskellige former for last. Gulvet i bagagerummet kan flyttes og placeres i tre niveauer ved hjælp af ergonomisk-designede beslag i hvert hjørne af bagagerummet. Det er nemt at løfte og placere for adgang til reservehjul og ekstra skjult opbevaring. FlexFloor® er standard i 5-dørs Sport.
Det er ofte besværligt, når fleksibiliteten i en bil skal øges. Det er det ikke længere. FlexFix® – enestående i sin klasse – er der, når du har brug for det, og forsvinder, når du ikke har. FlexFix® glider simpelthen ud af den bageste kofanger, så det ikke optager opbevaringsplads i garagen eller hjemmet. Du kan transportere to cykler med stel fra 18" til 28", og det er nemt at fastgøre cyklerne. Et andet plus er, at når du sætter i bakgear, minder en hørbar advarsel dig om, at systemet i brug, hvilket øger sikkerheden for både dig og din Opel Astra. FlexFix® er ekstraudstyr.
Billederne kan vise ekstraudstyr.


