
Opel Insignia fører den allerbedste teknologi sammen med en kraft, kørsel og en manøvreringspakke, der giver stor glæde i hele køreoplevelsen.
Læs mere for information om den fabelagtige køredynamik og teknologiske innovationer, som FlexRide-undervognen og det adaptive firehjulstræk.

FlexRide (Adaptive Stability Technology)
Opel Insignia kan tilføres et klasseførende elektronisk, adaptivt undervognsystem. FlexRide giver større sikkerhed og køreglæde og tilpasser køreegenskaberne på et splitsekund.
Hjertet i dette avancerede køresystem er den enestående Driving Mode Control (DMC). Den indsamler løbende data fra alle komponenterne i undervognen og responderer omgående på dette input – og på kørestilen. Hvis føreren begynder at køre sportsligt på en snoet vej og accelerer meget, ændrer DMC sig fra indstillingerne “Tour” eller “Normal” til “Sport” for at optimere dynamikken.
FlexRide overvåger kontinuerligt vejforholdene og kørestilen og skifter automatisk til en indstilling med maksimal sikkerhed og kontrol i ekstreme situationer. De vigtige komponenter i FlexRide-systemet er Continuous Damping Control (CDC), der justerer støddæmperindstillingerne løbende efter forholdene, 4-kanals ABS med elektronisk bremsekraftfordeling, Traction Control og ESP®Plus.
Ved at trykke på en knap på instrumentpanelet kan du ændre køredynamik, så den passer til din kørestil. Vælg "Sport" for en mere responsiv kørsel med stivere støddæmpning eller “Tour” til en afslappende køretur. “Normal” er standardtilstanden.
Hvis du f.eks. vælger “Sport”, får du en skarpere respons fra den hastighedsfølsomme styring, speederen og automatgearet (hvis monteret), og støddæmperne bliver stivere, for at sikre den mest optimale kontakt med vejen. Indstillingen “Sport” kan også tilpasses via en menu, der bliver vist på infotainmentskærmen, hvor du kan forprogrammere din Opel Insignia, så den passer til netop din kørestil.
I indstillingen “Sport” skifter instrumentbelysningen fra hvid til rød, hvilket giver det helt rigtigt miljø til en sportslig køretur.
FlexRide er ekstraudstyr.

Stabilitet og manøvrering er yderligere forbedret med det adaptive firehjulstræks proaktive og omgående momentfordeling.
De dynamiske komponenter omfatter en Torque Transfer Device (TTD) og et elektroniskt styret eLSD (elektronisk spærredifferentiale) ved bagakslen. Begge enheder er den nyeste generation af Haldex. Adaptivt firehjulstræk er integreret med alle øvrige dynamiske kontrolsystemer på Opel Insignia. Derfor responderer den også mere sportsligt, når tilstanden "Sport" er aktiveret. Adaptivt firehjulstræk er ekstraudstyr til udvalgte motorer.
Fordelene ved det adaptive firehjulstræk begynder, når du starter bilen: Alle fire hjul påvirkes af Torque Transfer Device (TTD) for stabil acceleration med maksimalt vejgreb. Under normale forhold giver forhjulene hovedsageligt trækkraft og sikrer dermed et fornuftigt brændstofforbrug. Når du accelerer eller kører i kurver giver den variable fordeling for og bag en fremherskende fornemmelse af baghjulstræk. Det elektroniske spærredifferentiale, eLSD, benytter input fra baghjulenes hastighedssensorer til at overføre momentet mellem for- og bagakslerne til det hjul, der har mest vejgreb. Det betyder, at du har fuldstændig kontrol over bilen ved hård acceleration eller skift af vejbane ved høj hastighed. Resultatet er større sikkerhed og endnu større køreglæde. Adaptivt firehjulstræk er ekstraudstyr.
Opel Insignia 2.0 Turbo ECOTEC®, 2.8 Turbo ECOTEC® og 2.0 CDTI ECOTEC® fås med og uden firehjulstræk. Firehjulstræk er standard med 2.8 260 hk.
Billederne kan vise ekstraudstyr.


