
Princippet bag E-Flex bygger på forskellige motorløsninger på samme platform afhængig af, hvilken type brændstof, der er mest optimal at bruge i det område, hvor bilen skal køre: Det er Opels Flextreme konceptbil.
Opel Flextreme er mere end et bevis på Opels engagement i den seneste miljøvenlige teknologi, den er også et bevis på, at fremtiden kan være lige så stilfuld som praktisk.
Flextreme karrosseriet fremhæver elementerne i Opels nye designsprog: Flere skulpturelle flader og markante designdetaljer som de smalle boomerang-formede lygter. Flextreme udnytter den nyeste teknologi til at maksimere udbyttet fra motoren: Bilens vægt og aerodynamik er optimeret ved anvendelse af avancerede materialer og simuleringsteknologi.
Den nederste del af forruden er trukket frem og motorhjelmen med den karakteristiske front er kort. Det indbyggede ladestik gør det muligt at oplade bilen fra enhver stikkontakt.
Grillen er dækket af gennemsigtigt polykarbonat for at forbedre aerodynamikken uden at ødelægge æstetikken. Det samme er tilfældet med de specielle letmetalfælge. Udseendet forbliver det kendte, men man undgår turbulens omkring hjulene.
To sommerfugle-formede døre giver adgang til bagagerummet. Dørene åbner individuelt opad. De svungne linjer videreføres også rundt om hele krumningen bagpå bilen. De vertikale forlygter deler fronten op på en usædvanlig måde. De boomerang formede LED forlygte huser både tågelygter og luftindtag til køling af bremserne. Det centrale fokus ligger klart på det velkendt Opel logo, lynet.
Som de øvrige ruder i bilen er forruden bygget af ekstremt let polykarbonat. Panoramaruden i Flextreme, der giver en lys og rummelig kabine, fortsætter over det meste af taget og er forstærket med en komposit struktur, der når helt ned til gulvet.
Nye tilgange til rummelighed, komfort og lys karakteriserer Opel Flextremes indvendige design.
I kabinen lægger man også mærke til det store panoramadisplay (120 cm x 10 cm). Displayet kan konfigureres efter førerens ønsker. Det kan for eksempel vise området omkring bilen. I stedet for eksterne spejle har Flextreme to kameraer på siden – det ene vender fremad, det andet tilbage. Et andet display på midterkonsolen er en touch-screen, hvor man vælger ved at trykke direkte på skærmen. Øverst er de programmerbare knapper en slags genveje, der giver hurtigt adgang til menuer, hvor man kan styre klimaet i bilen, kommunikationen med omverden, underholdningssystemer og navigation.
Et intelligent opbevaringssystem for og bag i midterkonsollen giver den velkendte Opel fleksibilitet. For- og bagsædepassagererne kan opbevare ting som mobiltelefoner, MP3-afspillere, iPods og PDA'er i to skuffer. Og det allerbedste: De elektriske enheder bliver genopladet i skufferne ved hjælp af induktion, og Bluetooth®-systemer kan sende data til det indbyggede underholdningsystem.
En bikube struktur, der er karakteriseret ved lav vægt og stor stivhed, er taget i brug i kabinen på Flextreme. Denne funktionelle geometriske struktur går igen i instrumentbordets nedre del, på gulvet i kabinen og i varerummet.

En anden Flextreme opfindelse er FlexDoors® i fører- og passagersiden. Mens fordørene åbner traditionelt, er bagdørene hængslet bagtil, og der er ingen B-stolpe, hvilket gør det ekstra let at komme ind på bagsædet. Konceptbilen cementerer Opels tradtion med særligt fleksible og praktiske karosserikoncepter, der møder attraktivt design.
Det nye ekstra bagagerum under gulvet FlexLoad® er det seneste eksempel på disse innovative løsninger fra Opel. Andre eksempler omfatter Zafiras sædearrangement (Flex7®) og den integrerede bagageholder FlexFix®, som er ekstraudstyr til Corsa, Meriva og Astra.
Og den store overraskelse er at Flextreme har plads til to el-drevne scootere, der er pakket smart væk under gulvet af bilen. Disse avancerede transportmidler er modificeret til at kunne passe i deres nye mobile garage i Flextreme. De el-drevne scootere kan bruges til transport i byen på steder, hvor bilen ikke kan eller må køre. De el-drevne scootere kan køre på til 38 km uden udslip.
Opel Flextreme anvender det revolutionære E-Flex koncept med el-motor, også kaldet Voltec-teknologien.
E-Flex er en ny familie af el-drevne koncepter, der er specielt udviklet til fremtidens små og mellemstore biler. “E”'et står for el-kørsel, “Flex” repræsenterer arkitekturens tilpasningsevne. Med dette system kan man udnytte elektricitet fleksibelt fra en lang række kilder: Generatoren kan køre på forskellige motorløsninger på samme platform afhængig af, hvilken type brændstof, der er mest optimal at bruge i det område, hvor bilen skal køre: blyfri bezin, diesel eller bioethanol (E 85) eller fra en brændstofcelle.
Det betyder, at bilens fremdriftssystem kan tilpasses præcis til behovene og infrastrukturen på specifikke markeder. I modsætning til traditionelle biler eller hybridbiler.
Den primære energikilde i E-Flex systemet er et batteri, der har en rækkevidde til 55 m. Ekstra energi hentes fra en 1.3-liter CDTI motor, hvis det bliver nødvendigt for at få en større rækkevidde. Opel Flextremes 55-km rækkevidde med ren el-drift er nok til de fleste daglige kørselsbehov Europe, uden det er nødvendigt at anvende diesel eller udlede CO2.
Opel Flextreme konceptet er en god indikation af, hvordan transport med få udslip kan se ud i fremtiden.
Billederne kan vise ekstraudstyr.
Production vehicles might differ in terms of specifications and design from concept cars and future models shown on this page.


