Forrige
Næste

Imponerende motorer i de moderne minibiler.

Motorer i minibilerne leverer mere, end hvad man tidligere troede muligt, hvilket har betydet en masse fordele til en af de mindste bilklasser på markedet. Kørekomforten er blevet kraftig forbedret, samtidig med at du kan køre meget længere per liter brændstof. Uanset om du køber en benzin- eller dieselbil, så får du alle fordelene.

 

Motorer i de moderne minibiler

Motorerne i de moderne minibiler ligger typisk på omkring 1.0 til 1.6 liter, og med dem får du ikke bare mange kilometer per liter, men også højere ydelse – især med de nye turbomotorer. Teknologier som ecoFLEX mindsker skadelige indvirkninger på miljøet, samtidig med at Start/Stop-funktionen nedsætter brændstofforbruget.

 

Du kan få minibiler med enten benzin- eller dieselmotor, som har hver sine fordele:

  • Benzinmotor – bedst til de korte ture samt bykørsel, da den er klar, når du drejer nøglen.
  • Dieselmotor – ideel til de lange ture, da den kører længst på literen. Dieselmotoren kræver dog lidt tid til at varme op, så den fungerer optimalt.

 

Begge typer motor har fordele og ulemper, så det afhænger af, hvad dit behov er, hvilken du skal vælge.

 

Høj komfort med støjsvage motorer

Selvom der er tale om såkaldte minibiler, får du en bil, som har overraskende gode køreegenskaber samt komfort – ved bykørsel såvel som de lange stræk. Det er kvalitet fra inderst til yderst kombineret med funktionelle og innovative løsninger samt et let styretøj.

De er også utrolig støjsvage ved almindelig blandet kørsel, men nogle af minibilerne er også begyndt at blive støjsvage selv ved motorvejskørsel, hvilket især er mærkbart i biler med seks gear. Biler med seks gear i stedet for de traditionelle fem vil kunne mindske omdrejningerne, rystelserne i bilen samt benzinforbruget mærkbart, hvilket giver en forbedret køreoplevelse.

 

Hvordan får Opel mere ud af motorerne?

Med en motor er der mange ting, som spiller ind i løbet af bilens levetid, såsom hvor stor den er, antallet af gear, vedligeholdelsesomkostninger og services samt hvor grøn den kører. En lille motor, der presses til at yde det maksimale, bliver hurtigere slidt. Det er dog muligt, at få meget mere ud af de små motorer, uden at de risikerer at blive hurtigere slidt. Det kan eksempelvis gøres ved at optimere med letvægtskomponenter, mindske den indvendige friktion samt producere motorer med 16 ventiler, som eksempelvis i ECOTEC-motorer – der er testet under forhold svarende til 300.000 km.

 

Spørgsmål?

Har du eventuelle spørgsmål til motorerne i Opels minibiler, er du meget velkommen til at kontakte din lokale Opel forhandler.