Årets bil med lavere førstegangsydelse

15-02-2016

Så halveres førstegangsydelsen på privatleasing af Opel Astra til nu 4995 kr. for både 5 dørs og stationcarversioner.

Opel halverer førstegangsydelsen på privatleasing for både 5 dørs og stationcarversionen af Årets Bil i Danmark 2016.

 

Den skrappe konkurrence på markedet for privatleasing betyder, at Opel og Alm. Brand Leasing nu halverer førstegangsydelsen på privatleasing af Opel Astra. Det sker samtidig med offentliggørelsen af priserne for stationcarversionen Astra Sports Tourer ved privatleasing. Tilbuddet på halv førstegangsydelse gælder frem til den 30. april for begge versioner. Billigste Astra til privatleasing er dermed 1,0T med 105 hk eller 1,6 CDTI med 110 hk, der i Enjoy version begge kan privatleases for 2695 kr. pr. måned og 100 kr. pr. måned ekstra som stationcar. I begge tilfælde med en førstegangsydelse på 4995 kr.

 

Astra 1,4 T med samme udstyr koster med samme førstegangsydelse 2995 kr. pr. måned som 5 dørs og 100 kr. ekstra som Sports Tourer. Frem til 30. april lægger Opel desuden 2 zone klimaanlæg, blanke lister over sideruderne, mørketonede ruder bag og armlæn mellem forsæderne oveni standardudstyret uden ekstra pris på 5 dørs versionen. På Enjoy versioner omfatter standardudstyret i forvejen automatisk nødbremse, kamera med skiltelæsning og 7” touchskærm med mulighed for telefonintegration og navigation via Apple CarPlay og Andriod Auto.

Læs om Astra 5-dørs