GM runder en halv milliard biler.

05-05-2015

General Motors (GM) runder en halv milliard biler

Siden 1908 har GM bygget over 500 millioner biler. Heraf står Opel for 68 millioner.

 

General Motors har netop kunnet fejre produktionen af 500 millioner biler siden firmaets stiftelse i 1908. Ingen anden bilfabrik kommer i nærheden af et lignende produktionstal. Opel har siden 1929 været en del af GM familien og står for 68 millioner af de 500 millioner biler. De fleste Opel biler er bygget på fabrikken i Rüsselsheim, hvor Opels første fabrik blev etableret for over 150 år siden som en symaskinefabrik, senere en cykelfabrik og endelig i 1899 som en bilfabrik.