God mod miljøet: Opel Movano vinder prisen for “Green Van 2015”.

23-04-2015

  • Prisvinder: Opel Movano har masser af lastplads, men er ekstraordinært brændstoføkonomisk
Opel Nyheder – Prisceremoni: Steffen Raschig, Director Commercial Vehicles hos Opel/Vauxhall (i midten), modtog prisen ”Green Van 2015” fra Birgit Bauer, chefredaktør for ”Verkehrsrundschau” og testansvarlig, Jan Burgdorf.

Rüsselsheim. Førsteplads til Movano: Opels varevogn kåret til “Green Van 2015” ud af et felt på 15 konkurrenter fra klasserne ”Varevogne” og ”Små varevogne op til syv ton”. Movanos kombination af lavt brændstofforbrug, som opnås gennem BiTurbo-teknologi, stor nyttelast og stor lastkapacitet overbeviste juryen fra magasinerne ”VerkehrsRundschau and ”Trucker”, som præmierede den med en førsteplads.

Opel Nyheder – Prisvinder: 2.3 BiTurbo CDTI-motoren med 163 hk (120 kW) vinder prisen “Green Van 2015” ud af et felt på 15 konkurrenter

Movano imponerer med sin fleksibilitet og lastegenskaber. ”Sidste år, tilføjede vi nye, effektive BiTurbo dieselmotorer med banebrydende brændstofteknologi til vores varevogne. Movano er derfor ligeså god ved miljøet, som den er ved din tegnebog – et faktum der også imponerede juryen”, udtalte Steffen Raschig, Director Commecial Vehicles hos Opel/Vauxhall, ved modtagelsen af prisen ”Green Van 2015” til en ceremoni i Bonn.

Opel Nyheder – Den prisvindende Movano

Opel Movano var den eneste deltager fra klassen “Lette varevogne” til at modtage over 6000 point i miljøvurderingen, hvilket var 170 mere end den nærmeste konkurrent. Og der er gode grunde til den store sejr: I testen blev 2.3 BiTurbo CDTI-motoren med 163 hk (120 kW) målt til at køre 11,8 km/l og udleder kun 268 gram CO2 pr. kilometer. Start/Stop-systemet, der er standard på Movano, havde også en positiv indflydelse på resultatet. Desuden har Movano en lastvolumen på 13 cm3, lav totalvægt og en nyttelast på op til 1.2 ton. Alt dette gør Movano til en velbalanceret og miljøvenlig varevogn, hvilket den nu også har modtaget en miljøpris for.