Opel Zafira Tourer med 195 hk dieselmotor.

30-01-2013

DK - Zafira Tourer

Opel Zafira Tourer kan nu leveres med 195 hk BiTurbo dieselmotor, der gør bilen til den hurtigste syv personers MPV i sin klasse.

Opel Zafira Tourer fås nu med den kraftige 195 hk dieselmotor, der også kan leveres til Insignia. Motoren er med sekventiel BiTurbo teknologi, hvor to skovlhjul i forskellig størrelse i samme turbolader sikrer både høj ydelse og et drejningsmoment på 400 Nm. Trods ydelsen er forbruget efter EU-normen på 17,9 km/l. Accelerationen fra 0-100 km/t kan klares på 8,9 sekunder, og i femte gear tager det kun 8,5 sekunder at komme fra 80 til 120 km/t. Opel Zafira Tourer 2,0 CDTI BiTurbo findes med Cosmo udstyrsniveau til en listepris på 449.500 kr. Den nye motor gør Zafira Tourer til den hurtigste syv sæders MPV i sin klasse. På gule plader som Flexivan koster Zafira med 195 hk 245.400 kr. plus moms. Se tilbud på privatleasing af Zafira Tourer her.