AMPERA 1100 KR. DYRERE AT KØRE I OM MÅNEDEN EFTER NYE SKATTEREGLER.

Den mest miljøvenlige bil på det danske marked uden begrænsninger af rækkevidden kommer til at koste 1100 kr.

01-03-2012

Opel Nyheder - Opel Ampera bliver 1100 kr. dyrere at køre i om måneden efter nye skatteregler

Den mest miljøvenlige bil på det danske marked uden begrænsninger af rækkevidden kommer til at koste 1100 kr. om måneden ekstra for brugeren som følge af de nye skatteregler for leasingbiler.

 

Staten beregner sig 270.000 kr. i registreringsafgift og 70.000 kr. i moms, når Opel forhandleren indregistrer en Opel Ampera – årets bil i Danmark 2012. Det bringer bilens pris op på 623.000 kr. Efter de gamle regler ville brugeren af en Opel Ampera slippe med en beskatningsværdi på 505.000 kr. for at få en leaset Ampera stillet til rådighed til privatkørsel, men efter de nye skatteregler stiger beskatningsværdien til 605.000 kr. Det betyder at den månedlige skat, brugeren skal betale, stiger fra 6300 kr. til 7400 kr. Samtidig stiger leasingydelsen med over 1000 kr. om måneden som en konsekvens af de ændrede skatteregler for leasing af biler.

 

”Vi betaler 340.000 kr. i moms og registreringsafgift af bilen, og det gør det jo i forvejen ikke lettere at sælge en miljøvenlig bil som Ampera. Nu skal brugeren af bilen så betale 1100 kr. ekstra i skat om måneden. Det er en underlig måde at belønne den mest miljøvenlige bil på det danske marked, siger adm. direktør Thomas Bruun, Opel Danmark.

 

Efter EU-normen for beregning af bilens brændstoføkonomi har Opel Ampera et CO2 udslip på 27 gram pr. kilometer og kører 83,3 km/l.