ASTRA GTC VINDER DESIGNPRIS.

03-07-2012

Opel Astra GTC har vundet den prestigefyldte internationale “red dot” designpris. Valget faldt på Astra GTC på grund af bilens sportslige og iøjnefaldende design. Medlemmerne af red dot designpanelet kommenterede også bilens panoramaforrude som et plus for designet. Omkring 1800 firmaer og designere fra 58 lande deltog i dette års konkurrence om årets bedste produktdesign. Deltagerne præsenterede 4515 forskellige produkter i 19 forskellige kategorier.

 

Opel har vundet red dot designpriser flere gange tidligere blandt andet med Astra Sports Tourer, Opel Flextreme GT/E Concept, Insignia, GT og den forrige Astra generation.

 

Red dot prisen går tilbage til 1955 og har udviklet sig til at være en af de største og mest prestigefyldte designpriser I verden.